På jagt i udlandet?

Mange tager i den kommende tid på jagt i udlandet, derfor en lille reminder, husk alle reglerne for at have våben med til udlandet.

Du skal selvfølgelig overholde dit jagtlands regler for ind- og udrejse med våben og våbendele, – de er forskellige fra land til land.
Men du skal også overholde de danske regler for ud- og indrejse med våben og våbendele, det er måske knap så kendt.
Det er ikke tilstrækkeligt, at du har tilladelse til våbenet og våbendelene i Danmark, når de bringes over grænsen, de skal deklarers i den danske told ved såvel ud- som indrejse i Danmark.
Du kan læse om det her og logge ind og udfylde deklarationen, der i papirform skal afleveres i tolden.
https://politi.dk/service-og-tilladelser/vaaben/ansoeg-om-vaabenpas-og-deklaration

Et EU-våbenpas løser en del af opgaven, men natsigte er et eksempel på en våbendel, der ikke kan skrives i EU-våbenpasset, den skal altid deklareres, vær også opmærksom på regler for brug af lyddæmper.
Der kan være særlige regler for haglgeværer registret i et EU-våbenpas, tjek dem, de er ændret for ikke så længe siden, så alt efter hvornår, du har fået dit EU våbenpas, kan reglerne være forskellige.

Overtrædelser af disse regler er en overtrædelse af våbenlovgivningen, der normalt betyder, du mister retten til at have jagttegn / våben i 5 år plus en bøde.
Knæk & Bræk

Dette indlæg blev udgivet i Skydning. Bogmærk permalinket.