På jagt i udlandet?

Mange tager i den kommende tid på jagt i udlandet, derfor en lille reminder, husk alle reglerne for at have våben med til udlandet.

Du skal selvfølgelig overholde dit jagtlands regler for ind- og udrejse med våben og våbendele og de er forskellige fra land til land.
Men du skal også overholde de danske regler for ud- og indrejse med våben og våbendele, det er måske knap så kendt.
Det er ikke tilstrækkeligt, at du har tilladelse til våbenet og våbendelene i Danmark, når de bringes over grænsen, de skal deklarers i den danske told ved såvel ud- som indrejse i Danmark.
Du kan læse om det her og logge ind og udfylde deklarationen, der i papirform skal afleveres i tolden.
https://politi.dk/vaaben/information-om-vaaben/vaaben-til-og-fra-udlandet

Et EU-våbenpas løser en del af opgaven, men natsigte og lyddæmper er eksempler på våbendele, der ikke kan skrives i EU-våbenpasset, de skal altid deklareres.
Haglgeværer registret i et EU-våbenpas er kun gyldigt til udløbet af dit jagttegn / SKV2, altså maks. et år, hvorefter dit EU-våbenpas skal fornyes, for at gyldigheden med haglvåben gælder.

Overtrædelser af disse regler er en overtrædelse af våbenlovgivningen, der normalt betyder, du mister retten til at have jagttegn / våben i 5 år plus en bøde.
Knæk & Bræk

Dette indlæg blev udgivet i Skydning. Bogmærk permalinket.